Af Kristina Kristensen, læsevejleder hos Læsekarusellen, og Thomas Tegner, Country Manager for Pickatale i Danmark

TRODS STORT fokus på børns læseevner er det gennem de senere år blevet sværere at få børn til at fatte bogen og give sig hen til de spændende verdener, der venter på at blive indtaget af børns fantasifulde og nysgerrige hoveder. En undersøgelse fra Magasinet Skolebørn har for nylig vist, at mere end halvdelen af de 837 adspurgte forældre oplever, at deres barn i ringe grad eller slet ikke har lyst til at læse bøger i fritiden. Og fra 2016 til 2019 er gennemsnitskarakteren for læsning i 9. klasse faldet fra 6,7 til 5,9. I sidste ende betaler børnene og samfundet en høj pris, hvis læselysten ikke bliver vakt. Uden læsetræning svækkes børns kompetence til at tilegne sig ny viden, og det er starten på en negativ spiral med store negative konsekvenser for det enkelte barn og for samfundet. 

Læsning bør ikke være en pligt

I dag forbinder børn i høj grad læsning med en pligt eller en lektie. Og det er ikke underligt, for det samme gør voksne. Læsning bliver nemlig ofte italesat som noget, vi skal gøre i 20 minutter om dagen – eller der bliver fokuseret på, hvor mange sider der er læst. Kvantitative mål fylder meget; kvalitative mål og værdier markant mindre.

Tidligere greb man bogen, når man søgte ind i et andet univers, og børns behov for og lyst til at søge fortællinger og fantasier, der ikke er bundne opgaver, er der stadig. Men konkurrencen om opmærksomheden er skærpet, og derfor er det nødvendigt at opprioritere den lystbetonede læsning.

Når børn læser, fordi de har lyst, danner de en indre film og forholder sig i højere grad til indholdet, og dermed bliver de aktive læsere. De tænker, mens de læser, de sætter sig ind i stoffet og reflekterer over dét, de læser om, og de danner viden uanset, om de læser fagbøger eller fiktion. Når de derimod læser tyve minutter, blot fordi de skal, bliver de passive, og spørger man dem, hvad de har læst, lyder svaret ofte: ”Det ved jeg ikke, men jeg har læst i tyve minutter.” Kort fortalt får børn betydeligt mere ud af at læse, når de læser af lyst!

Vi kan lære af Netflix

Der er mange forskellige faktorer, der kan fremme, at børn udvikler læselyst. Det kan være en ydre motivation, at man får lov til at læse på en tablet i stedet for en bog. For begynderlæsere specifikt er motivationen tæt knyttet til oplevelsen af succes og tryghed i situationen, så her skal forældre i høj grad tage den positive ja-hat på. For de lidt mere øvede læsere betyder indholdet meget. Her kan den almindelige læsetræning med fordel ofte foregå på digitale læseapps uden reklamer og andre forstyrrelser, hvor barnet frit kan vælge efter interesse – og den næste bog i yndlingsserien aldrig er udlånt.

Netop serielæsning kan i høj grad være med til at opbygge læselyst. Vi kender det fra filmens verden, hvor Netflix med stort held har taget udbredelsen af serier til et nyt niveau. Når børn læser serier, er der lignende mekanismer på spil. De kender personuniverset, forfatterens tone og ordvalg og andre historier fra serien, hvilket alt sammen gør bogen mere interessant og lettere at læse for dem. Børn nyder gentagelser langt mere end voksne, der ofte pålægger børn at læse eller se noget nyt. Men der er ikke noget dårligt i at gentage, faktisk er gentagelse en ekstremt effektiv måde at blive en dygtig læser på. Og hvis børnene ligefrem kender bogens figurer fra tegnefilm eller computerspil, skal de heller ikke bruge energi på at etablere den indre film, men kan fokusere på handlingen og indholdet, der styrker læselysten mest.

Fællesnævneren er at skabe rammerne – at få skabt et rum med et spændende univers, hvor børn har lyst til at gå ind i læsningen. Og ved at vise interesse for læsningen kan forældrene selv være med til at skabe rummet og oplevelsen. Alt i alt skal det handle om lyst, og nu da vi ikke længere er bange for gentagelser: Børn skal læse af lyst – ikke pligt.